|


| |
Lidt
om mig
Min baggrund for at vælge uddannelsen som heilpraktiker
er en mangeårig interesse for naturmedicin. Jeg boede i en årrække
på landet og havde i min have diverse helbredende planter og lavede
selv de mest almindelige typer af medicin såsom udtræk af baldrian,
perikum og rød solhat. Jeg var meget fascineret af homøopatien og
fremstillede også selv homøopatiske midler. Derudover har jeg i
mange år fremstillet egne cremer og kombinerer nu i mit daglige
virke viden om urter, vitaminer m.m. med viden om fedtstoffer og
fremstillingsprocesser. Også Bachs blomsterremedier indgik i mit
husapotek!
I 1999
blev jeg uddannet ergoterapeut og har siden primært arbejdet
inden for socialpsykiatrien men har også fungeret som
hjemmevejleder for en psykisk udviklingshæmmet ung pige. Jeg
fandt dog efterhånden ud af, at jeg ville gøre min store
interesse til en levevej og heilpraktiker uddannelsen var
med sin brede indgangsvinkel til behandling et godt valg.
Dette supplerede jeg med en uddannelse som autoriseret Bach
terapeut med Bachs centret i Englands blåstempling.
Siden har jeg fået deltidsjob i en helsekost, og har nu
"fingrene i jorden" på en ny måde.
Jeg er mor til 2 dejlige børn, en pige på 24 og en dreng på
20.
|
|
|