|
Heilpraktik
For at praktisere som heilpraktiker her i Danmark kræves efter
afsluttet uddannelse en eksamen aflagt i Tyskland. Eksamenspanelet
består af en læge, en amtslæge og en heilpraktiker. Disse krav er
fastsat af Dansk Heilpraktikerforening.
På tysk betyder ”heilen” at helbrede.
I Tyskland har uddannelsen været anerkendt af staten siden 1939.
Hvis man her vil praktisere som alternativ behandler, er det et
krav, at man er uddannet som heilpraktiker. Derpå kan man efter
ønske specialisere sig indenfor et eller flere områder.
Den viden om helbredelse som heilpraktikken bygger på, har sin
oprindelse helt tilbage fra Hippokrates, lægekunstens fader som
levede for ca. 2500 år siden i Grækenland. I Europa har munke og
nonner lindret og helbredt og på disse erfaringer er Heilpraktikken
opstået. Senere er den blevet krydret med erfaringer fra kulturer
som Ægypten og Kina.
Tilbage.........
Klinisk undersøgelse
Omfatter undersøgelser som også din praktiserende læge
udfører.
Jeg måler blodtryk/tæller puls, lytter til (stetoskopi af)
lunger, hjerte og tyktarm.
Derudover undersøger jeg med mine hænder(palperer) lever, milt
og tyktarm.
Tilbage.........
Irisanalyse
I iris ses dels på den grundlæggende farve og
struktur og dels efter pletter, nuanceforskelle og spalter. Farve
og struktur handler om det grundlæggende helbred mens de mere
lokale tegn såsom pletter og nuanceforskelle er specifikke idet
lokaliseringen heraf svarer til et bestemt organ/system.
Irisanalysen
kan som diagnosemetode ikke stå alene men tegn i iris kan
åbne muligheden for at undersøge andre ting.
I iris kan man se
styrker/svagheder, belastninger,
organskader og betændelser
men ikke f.eks.
specifik sygdom, nyre/galdesten og graviditet.
Irisanalyse er en
diagnoseform der kan spores helt tilbage til 1600 tallet, hvor
tyskeren Philippus Meyens udgav et værk ”Chiromatica Medica”,
hvor reflekterende tegn i iris er omtalt. Ungarske Ignatz Von
Peczely (1826-1911) fangede som dreng en ugle i en fælde, som
havde brækket sit ben – derefter så han tegn i uglens øjne.
Som voksen blev han læge og udviklede et iris kort
Han er kendt som faderen til irisanalyse.
Tilbage.........
Auriculoterapi
 Den Kinesiske øreakupunktur
bygger på meridian læren. Metoden tilstræber i lighed med kropsakupunkturen
primært genopretning af energiflowet i meridianerne.
Den franske læge Jean Paul Nogiér har udviklet sin egen retning,
benævnt auriculoterapi.
I
ørebrusken
er der reflekser, der virker via nervesystemet til alle organer og
strukturer samt
punkter, der har en række psykiske virkeområder. En belastning i
kroppen vil komme til udtryk i øret som et punkt der er enten
ømt eller har en anderledes elektrisk modstand
(måles med en
punktsøger) og dette er således det man kalder et
"behandlingsværdigt" punkt.
Metoden er særdeles effektiv til smertebehandling
Tilbage.........
Homøopati
Homøopatisk medicin virker via stoffets
vibration snarere end medicinsk. Ofte vil der ikke være molekyler
tilbage af det oprindelige medie (Paradoksalt nok bliver medicinen
stærkere og stærkere, jo mere den fortyndes!!!). Derfor er det
vigtigt at overholde de forskrifter vedrørende indtagelse om ikke
at spise, drikke (med undtagelse af vand!) eller ryge minimun 15
minutter før/efter indtagelse af medicinen.
Samuel Hahnemann
(1755-1843) er homøopatiens fader. Via omfattende studier og afprøvninger
er han kommet frem til et princip indenfor helbredelse
“Similia
similibus curentur”
hvilket betyder “lignende helbreder lignende”. Dette
skal forstås på den måde, at hvis et stof, det være sig et
mineral, en plante eller et dyr indgivet i store doser, altså
ufortyndet, fremkalder visse symptomer kan man helbrede
lidelser/ubalancer, der fremviser lignende symptomer, ved at
indgive stoffet i fortyndet tilstand.
Et moderne skud på stammen af homøopatien er kompleksmidler, som
er sammensat af forskellige homøopatiske enkeltmidler.
Tilbage.........
Pfytoterapi
Pfytoterapien er grundlæggende
en erfaringsvidenskab. Der er i arkæologiske fund som daterer sig
60.000 år tilbage, identificeret pollen fra planter som
den dag i dag anvendes i medicinen. Man har intuitivt og
eksperimentelt gennem tiden fundet frem til planter der havde en
helbredende virkning, og der er ganske givet røget et par hoveder
på den bekostning.
Det er bl.a, i denne erfaring fra folkemedicinen at den medicinske
forskning har taget udgangspunkt. Udvalgte planter er blevet
undersøgt, man har fundet frem til det der anses for værende de
virksomme stoffer og disse er blevet isoleret.
Et klassisk eksempel herpå er digitalis, som indgik i en engelsk
”klog kones” medicin mod hjerteinsufficiens. Hjertemedicin
fremstilles fortsat af de
isolerede indholdsstoffer digitoxin og digoxin fra
digitalisplanten. Der findes faktisk en del lægeplanter repræsenteret,
enten som udtræk eller som renfremstillede enkeltstoffer i lægemiddelkataloget.
Den moderne naturvidenskabelige forsknings dobbelt blindede forsøg
vil sandsynligvis aldrig kunne afdække effekten af tilstedeværelsen
af de stoffer, der karakteriseres som uvirksomme og hvilken
modulerende virkning, de måtte have på plantens virksomme
stoffer. Og
der er nok heller ikke den store interesse i sådanne
undersøgelser, da man jo ikke kan tage patent på naturen...
Tilbage.........
|
